Feedback fra Mathias, 25år: “Mit første indtryk var, at jeg ikke kunne bruge en terapeut til noget. Mit værste indtryk var, at opdage at der sad ting i mig og min hukommelse, som jeg ikke havde fået løst, men nærmere begravet. Mit bedste indtryk var, at jeg kunne sætte ord på en hændelse samt holde fokus på dens komplikationer i en hel time. Det mest overraskende var, at jeg havde oplevelser og fornemmelser i mig, der stadig havde følelser vedhæftet. I terapien fik jeg et rum, hvor jeg kunne udtrykke mig, som jeg ville og om hvad jeg ville. Det har jeg ikke prøvet før. Jeg vil give mine bedste anbefalinger til Annika”.
Her kan du læse om de mest typiske udfordringer, jeg arbejder med, når unge beder om min hjælp:
LGBT+ problematikker
Identitetsovergange og kriser i livet
Angst i forskellige udgaver
Elitesportsudøver
Angst i forskellige udgaver: Skal du til eksamen, konkurrence, jobsamtale mm og føler du dig overvældet af angst og nervøsitet i en grad, som får dig til at overtænke eller undgå at gå i gang? Oplever du følelser af panik eller lammelse? Bekymringer eller trang til at droppe det? Angst for at ´falde igennem – og ingen at dele dette med? Så er der hjælp at hente i kortere samtaleforløb med mig. Studie pris: 1. samtale 150kr. Derefter koster hver samtale 450kr. (reduceret pris for studerende på SU)
Elitesportsudøver: Elitesport er en livsstil. En hverdagsstil i 24/7 at være disciplinær og didikeret i fokus på træning, kost, søvn og prioriteringer af indhold i tilværelsen. Det er vejen frem til målet, der er livets indhold og mening. Ofte fra barndom ind i ungdom. Og når en uventet skade eller når voksenlivet og et karriestop ´banker på´, kan det opleves som frit fald ned i magtesløshed eller retningsløshed. Eksistentielle tanker som: hvordan finder jeg mening, hvem er jeg, og hvem vil jeg være – uden min sportsidentitet? Angst for at tabe ansigt og ingen at dele sårbarheden med. Vejen er, at bede om fortrolig hjælp og støtte i, at forstå hvem du er og finde dine potentialer. Jeg kan hjælpe dig med at at forstå og (gen)opdage din vej – på ny.
Identitetsovergange og kriser i livet: Vi gennemlever naturlige overgange i livet, men det er ikke noget vi nødvendigvis taler dybt om med vores nærmeste. Igennem livet kan vi føle os udsat for angst, depression, chok, tab/sorg, udmattelse og stresstilstand i forskellig belastende grader. Hvis vi går alene med det i stilhed – bliver det ikke løst. Det bliver hobet op i sindet, hvor det kan skabe grobund for indebrændt frustration, fortvivlelse, afmagt eller håbløshed. Måske spirer der i dig en længsel efter mere glæde og mening i nærvær og handling? Jeg kan hjælpe dig med overgange og kriser, som noget der giver anledning til at forstå dig og se din udvikling af nye muligheder i forhold til, hvad du ønsker dig i livet.
LGBT+ problematikker: Seksualitet er en stor del af vores identitet og har betydning for, hvordan vi forstår os selv og omgås med andre. At finde tryghed i sin seksualitet eller stå frem, som den man er, kan være en udfordrende opgave, og det er forskelligt om folk møder forståelse fra andre eller ej. Dette kan få os til at vakle eller begrænse os fra hvem vi er. Og det kan have konsekvenser for betydningsfulde relationer og vores velvære. Jeg tilbyder hjælp til, at forstå hvem du er, hvad du kommer af og hvem du gerne vil være. Din seksualitet er kun din egen og skal skabe mening for dig i dit liv
Hvis du vil vide mere om, hvordan jeg arbejder i terapien, og hvordan psykoterapi kan gøre en forskel for dig, kan du læse mere her Om terapi
Du er velkommen til at ringe til mig, og høre hvad jeg kan hjælpe dig med.